hudpleje, Ikke kategoriseret, pHformula

Tager min egen medicin – ansigtsbehandling i køkkenet

Tager med glæde min egen “medicin”
Det ikke er den store luksus fornemmelse jeg føler når jeg giver min egen hud en kærlig behandling.

Ikke fordi at resultatet af behandlingen ikke er som det skal være, eller fordi min hud ikke elsker det. Nej, det er mest fordi det som regel foregår ved spisebordet i køkkenet, med alt mit grej og et lille spejl foran mig.

Og indrømmet, det er s.. ikke det samme som at lægge mig i hænderne på en sød kollega og få en fantastisk ansigtsmassage. MEN når det så er sagt, så er det altså desværre ikke den skønne massage, der giver et hudmæssigt godt resultat.

Det hele afhænger af noget så kedeligt som ingredienser og virkestoffer, de veldokumenterede selvfølgelig.
Jeg har som nogle af jer ved jo brugt lang tid på at uddanne mig i pHformula, en serie der er spækket med det der dokumenteret virker.

En skøn “bivirkning” ved at uddanne sig i nye ansigtsbehandlinger er – at jeg jo er nødt til at prøve dem af på sig selv. Og ved i hvad? Jeg overlever nok at det foregår ved køkkenbordet.

Jeg er jo så priviligeret at jeg har alle mine professionelle krukker, tuber og ampuller til rådighed, hvilket selvfølgelig giver mig et supergodt resultat, selv uden den forkælende ansigtsmassage. Men du kan altså sagtens lave en ansigtsbehandling på dig selv uden at have professionelle produkter til rådighed.

Vil du lave din egen ansigtsbehandling?
Gå i dine beauty-gemmer og find hvad du har af skønne produkter, det kan også være du har fået en lækker prøve på et serum, en øjencreme eller lign.

Opskrift på DIY ansigtsbehandling ved køkkenbordet:
1. rens din hud med dit yndlings renseprodukt,.
2. fjern de døde triste hudceller med en ansigtspeeling/skrubbecreme.
Det er VIGTIGT du vælger en der passer til din hudtype, så du ikke skader
din hud med for grove produkter.
3. giv dig selv en skøn ansigtsmassage, her kan du bruge mandelolie eller evt.
olivenolie. Brug nu de 5-10 min. ekstra på at hygge om dig selv, det har du
fortjent.
4. læg en ansigtsmaske i ansigtet OG på halsen. Vi glemmer alt for tit halsen,
tænk den som en del af ansigtet og plej den som dit ansigt ikke som din
krop. Det betyder ansigtscreme (alternativt en lækker halscreme 🙂 ) men
bodylotion kan altså ikke gøre det hvis du ikke vil have din hals ser gammel
ud før tid.
5. serum – måske har du en lille prøve hvis ikke du normalt bruger det.
Hvis ikke du har, springer du selvfølgelig bare over, det hele er ikke spildt
af den grund.
6. slut “festen” af med din bedste dagcreme og gerne en øjencreme hvis du
har. Hvis ikke dropper du den bare – brug IKKE din dagcreme for tæt på
øjenområdet, det kan give hævede og irriterede øjenomgivelser.

Alt i alt tager det hele vel en 1/2 times tid, og den tid syntes jeg bestemt du skal bruge på dig selv engang imellem. Din hud vil elske dig for det – min gør helt sikkert. Og mangler du den der fantastiske, afslappende, forkælende massage af skuldre, nakke og ansigt? Så er det jo heldigvis snart jul, så måske du skulle skrive en ansigtsbehandling hos DIN yndlings hudterapeut/kosmetolog på ønskesedlen?

På skønt gensyn

Gitte



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *