hudpleje i campingvognen
hudpleje, Lækre fødder, Skønhed

Hudpleje i ferien

Holder lige en 3 dages efterårsferie i campingvognen med mine 2 yndlingsbøller, min yngste datter Alma på og mit barnebarn Klara på snart 5.
Planen er at vi skal hygge MAX, det betyder nul tid til mor/mormor her. Det betyder samtidigt at den daglige hudpleje rutine OGSÅ holder campingferie.

Læs i dette indlæg hvilke hudpleje produkter du som minimum finder i min toilettaske.

Jeg er så “doven” anlagt at jeg ikke slæber min toilettaske frem og tilbage når vi tager i campingvognen. Jeg har et lille udvalg af all-round hudpleje produkter i vognen så jeg slipper for at pakke op og ned.

 

#1
3i1 rens, lige i øjeblikket er den fra NUXE. Perfekt met rens, tonic og øjenmakeupfjerner i ét.

 

#2
Serum, Jeunesse fra NUXE har fået nyt look og navn, og da jeg havde en helt ny tester i det gamle look på hylden, rykkede den i campingvognen. Serummet både plejer og giver min hud lækker udstråling.

 

#3
Dagcremen er stadig Longue Vie Soleil fra Guinot, de sidste rester af den lækre lækre creme bliver brugt i løbet af disse dage. Cremen er udviklet til at reparere og genopbygge huden og cellerne efter sol, derfor har den være med i campingvognen denne sommer.

 

#4
Age Logic Yeux, min Guinot yndlingsøjencreme. Det passer perfekt med at have en lille prøve på den herude,  den jo er utrolig drøj i brug så selv en lille prøve rækker længe. Grunden til det er min favorit fra Guinot, er at øjencremen ud over at føles som silke når jeg smører den på er, at den både udglatter og løfter vævet, har en naturlig botox-lignende ingrediens der virker muskelafslappende så øjenområdet ser yngre ud, og sidst men ikke mindst den har fine microsponges der ligger sig i mine fine linjer så de “bliver fyldt ud” . En totalt skøn øjencreme som jeg har været glad for i flere år. Nu er den henvist til at være min øjencreme på farten.

 

#5
NUXE Huile Prodigieuse – fordi den kan bruges TIL SÅ MEGET FORSKELLIGT!
Beskytter tørre kinder, virker som negle olie  til tørre kedelige negle og flossede neglebånd, samler tørre hårspidser og giver håret glans, og så kan den selvfølgelig også bruges til kroppen. Den velduftende tørolie giver min hud en lækker glød og får den til at se sund ud. Bruger den i øvrigt også på Alma som “nat-olie” når hendes hud er tør efter mange timer i klorvand.

 

#6
Gehwol fodcreme, fordi den gør det den skal, nemlig at gi’ mig dejligt bløde fusser uden kedelige revner og tør hud.

 

#7
Håndcreme, Guinot Longue Vie Mains er genopbygger tørre camping-hænder.
Hånd opvask er hårdt for hænder og neglebånd, så jeg smører altid mine hænder ind med den inden jeg lægger mig til at sove.

 

#8
Fugtmaske, fordi det er så nemt at sove sig til sund hud.
Bruger maske som natcreme, her i efterårets rusk kan det sagtens være hver aften, alt efter hvor meget jeg har været ude. Når jeg vågner er min hud boostet og med lækker komfort, det kan da ikke være nemmere vel?
Og nej jeg sælger i Origins, masken har jeg fået i en goodiebag til et foredragt med Anette Kristine Poulsen.

 

Og så blev det alligevel til 8 produkter og jeg som troede at jeg var minimalistisk når jeg camperede.

Jeg håber du ligesom jeg nyder de flotte efterårsfarver og får mulighed for at holde lidt ferie.

// Gitte
hudpleje i campingvognen

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *